Biografi

_HEY6920-web

 

Niels Balle (født 1962 i Kalundborg) – jeg har en universtitetsgrad (cand. mag.) i musik og psykologi fra hhv. Aalborg og Københavns universitet. Derefter efteruddannet på Rytmisk musikkonservatorium i København (komponist-workshop, teori, hørelære, pop/rock arr.).
Yderligere uddannelse som lærer ved DMPF’s efteruddannelses-kurser. Klaver-studier hos følgende pianister: Thomas Clausen, Jørgen Emborg (jazz), Poul Rosenbaum, Birgit Gürtler (klassisk) og hos den italienske jazz-pianist Enrico Pieranunzi. 
Lærer i piano / keyboards, sammenspil og faget “musik og computer” på Glostrup og Søllerød (nu Rudersdal) musikskoler siden 1992. Korleder i forskellige voksen – amatørkor i mange år, heriblandt: “Bella Harmoni”, “Majazz”-koret, vokalensemblet “Invoca” og “Skovlykoret”, Holte. Har endvidere undervist i mange år i musik og psykologi på forskellige gymnasier i Storkøbenhavn og Odsherred. Underviser også privat, både børn, unge og voksne.